Hvad koster en dartskive?

Alt om dartskiver, dartpile, darttilbehør og dartregler

Hvad er dart?

Dart er et pilespil. I korte træk går dart ud på – ved kast af dartpile mod en dartskive – på færrest mulige forsøg at spille sig fra 501 points ned til præcis 0 point. Der skal afsluttes med en Double eller Rød Bull. Hver spiller har tre pile pr. runde.

Traditionelle Dartskiver

Dartskiven stammer helt tilbage oldtidens historie, hvor den blev brugt af forposter og bueskytter til krigsførelse. Den blev brugt til trænings af bueskytternes færdigheder, og udviklede sig senere til et spil (baseret på lignende færdigheder). Dartskiver findes i forskellige typer af materialer, men de fleste dartskiver er i dag lavet af sisal. Sisal er små plantefibre, som stammer fra arten Sisal-Agave (Agave sisalana) der vokser i Sydamerika. Sisal er et oplagt materiale til dartskiver, fordi de små lyse fibre er utrolig små og utrolig stærke. Dette gør, at når pilene rammer skiven, så deler fibrene sig, og pilene gør stort set ingen skade på dartskiven.

Dartskive point diagram

I dag er hobby- og turneringsdartskiver inddelt i 20 sektioner (1 til 20 point), separeret af metaltråd eller et såkaldt “gitter” lavet af knivstål.Den klassiske metaltråd er rund og er sat på dartskiven med hæfteklammer. Denne type tråd og hæfteklammer medfører at dartspilleren af og til får en ”springer”, også kaldt et ”bounce”. Dette sker når dartpilen rammer gitteret/hæfteklammen, og dermed ikke sætter sig i dartskiven. De bedste og mest moderne turneringsskiver er lavet med gitter lavet af knivstål. Gitteret kan på de bedste dartskiver være helt ned til 0,6 mm. tyndt. Dette er for netop at påvirke dartspilleren mindst muligt og mindste risikoen for “bounces”.

Alternative Dartskiver

De traditionelle dartskiver er lavet af sisal, men dartskiver findes i mange forskellige materialer. Igennem tiderne er der blevet lavet dartskiver af bl.a. træ, kork, papir og andre materialer, som kan være et billigere alternativ. Papirdartskiver er billige og nemme at sætte fx sommerhuset og magnetiske dartskiver er gode til mindre børn, som skal introduceres til spillet. Også de elektroniske dartskiver med, som selv registrerer point, er blevet populære. Her kaster man med softtip dartpile, som heller ikke er ligeså spidse og farlige.

Hvad koster en dartskive?

Hos Dartshop.dk finder du Danmarks største udvalg af dartskiver. Her kan du få en god dartskive, som er perfekt til dig, der skal introduceres til dartspillet – XQMax Classic dartskiven kan du købe for kun 249 kr. Skal du en lidt bedre dartskive med høj “value-for-money”, kan du overveje Bull’s Focus II eller Unicorn Eclipse Pro 2. Skal du helt op på øverste hylde og spille med de dartskiver, som anvendes til de store TV-turneringer og -mesterskaber, så er det en Unicorn Eclipse HD2 Pro dartskive du skal købe.

Dartpile & Darttilbehør

For overhovedet at kunne spille dart, skal man foruden dartskiven selvfølgelig have dartpile. Dartpile kommer i mange forskellige varianter og materialer, men består altid af 4 dele – spidsen, barrel, skaftet og flights.

De mest almindelige dartpile er lavet af stål. Billigere dartpile i messing egner sig godt til begyndere, hvor pile i messing/krom er gode til lettere øvede spillere. Hvis du derimod er øvet i kunsten at spille dart, bør du vælge tungsten dart pile, som er den absolut bedste kvalitet, man kan købe på markedet. Skal du spille elektronisk dart (også kaldet soft dart), skal du bruge dartpile med softtip.

Flights

Flights er afgørende for pilens aerodynamik og har altafgørende indflydelse på pilens fart og flugt i luften. Der findes ingen regler uden undtagelser, så det kan altid være en god idé at eksperimentere lidt for at finde det helt rigtige set up til dine dartpile.
Men vi lister her nogle tommelfingerregler som kan være gode at tænke over når du skal bestille nye flights:

  • Jo mindre flights du monterer på dine pile, jo hurtigere vil pilene flyve.
  • Tunge dartpile (24+ gram) eller pile med medium/lange skafter skal ofte have monteret flights med standard form.
  • Smalle flights er ofte gode hvis du spiller med lette pile/korte skafter, og de er ligeledes gode til soft tip (elektronisk) dart da der her kræves mere fart for at få pilene til at sidde fast i skiven.

Du kan få flights i forskellige materialer, størrelser og tykkelser. Tykkelsen på flights er angivet i “micron” – så fx. er en flight på 100 micron tykkere end en flight på 75 micron. Den er også lidt tungere og det kan derfor ændre på pilens balance. Det er derfor en god idé at bestille flights i flere forskellige størrelser og tykkelser hvis man ønsker at eksperimentere lidt for at finde det som fungerer bedst for ens dartspil.

Tilbehør til din dartskive

Du kan få massevis af dartudstyr og tilbehør til din dartskive, som gør dig i stand til at lave en professionel dartbane. Du bør altid anvende en beskyttelsesring til din dartskive, som beskytter både væg og dartpile (hvis du rammer ved siden af skiven). Derudover kan du købe scoretavler, kridt, afstandstæpper, markeringslinjer, lyssystemer samt diverse ophæng og dartkabinetter. Du kan finde en masse darttilbehør her.

Dartregler, Spiltyper & Strategi

Sådan spiller du dart

Generelle Dartregler

Hvor højt skal dartskiven hænge?

Dartskiver placeres i en højde på 173 cm fra gulvet til midten af dartskiven (bulls eye).

Hvad er kasteafstanden til dartskiven?

Kasteafstanden til dartskiven er 237 cm. Det er vigtigt at denne afstand er til forkanten af dartskiven. De fleste markerer denne længde med en kastelinje. De fleste kastelinjer har markeringer langs linjen, der gør at man kan placere sig, alt efter hvilket felt man forsøger at ramme.

Et andet alternativ er at købe en gummimåtte. Gummimåtter til dart er gode da de beskytter gulvet samtidig med at de kan bruges til at opmåle kasteafstand. I dartklubber benyttes der nogle steder en såkaldt ”hockey” (udtales okky/okki). Dette er en lægte der er skruet i gulvet. Her kan spilleren skubbe føder frem mod hockeyen uden at være nervøs for at overtræde.

Hvem starter med at kaste?

Der findes forskellige måder at afgøre hvem der skal starte et spil i dart. De fleste bruger metoden hvor deltagerne kaster en enkelt dartpil mod dartskiven, og spilleren hvis pil er placeret tættest på bull, starter. Andre bruger metoden, hvor spilleren hvis pil er placeret i sektionen med det højeste antal point, starter. Normalt lader man pilen siddende indtil begge/alle spillere har kastet. Dog fjernes den hvis den sidder i bulls eye eller bulls ring.

Et andet alternativ er simpel lodtrækning. Hvis der spilles mere end én runde, starter taberen som regel i den efterfølgende runde.

Hvilke dartpile tæller?

I traditionel dart tæller dartpilen kun hvis den bliver siddende i dartskiven. Dartpile der rammer gitteret og ”springer”, tæller derfor ikke, og dette kast tages ikke om, da dartpilen er dømt ude. Dartpile, der tabes længere væk end 61 cm fra spilleren, dømmes ligeledes ude. Denne dartpil må heller ikke kastes igen.

Dartpile der rammer skiven med andet en dartspidsen, dømmes også ude.

Generel opførsel

Dart er en gentleman disciplin. Spillere der ikke kaster, bør udvise respekt ved ikke at komme med tilråb. Det anbefales at kasteren har mindst 60 cm fri omkring sig. Undgå generelle forstyrrelser af dartspilleren.

Kryds aldrig en dartbane der er i spil!

Regler i Dartspil

501

Reglerne for 501 er meget simple. I de fleste turneringer får hver spiller 501 point (i nogle turneringer 301,1001 eller 3001). Så gælder det om at komme ned på præcist O med så få darts som muligt.Den, der bruger færrest darts, har vundet (Hvis man spiller fra 501 er den hurtigst mulige lukning 9 darts, hvilket betragtes som noget af det sværeste i sporten).

Man skal ende på præcist O, og den sidste dart skal placeres i en double. Eller i bull. Bull tæller for double bullring. En hel match kan f.eks. gå over 3 eller 5 sæt i 3 kampe.

Man kan godt få for mange point. Spilleren må da hente sin dart og pænt vente til næste kast, før sidste noterede pointtal tæller.

Mickey Mouse

Spillerne skal for hvert af felterne 15, 16, 17, 18, 19, 20, double, triple og bull ramme 3 gange for at åbne feltet for scoring af points. Når alle spillere har ramt feltet 3 gange er feltet lukket og der kan ikke scores yderligere i dette felt. Vinderen er den spiller, der har flest points når alle felter er lukket eller har flest points og selv lukket alle felter.

Stop

Før spillet startes, fastsættes en pointgrænse. For begyndere kan den f.eks. være 50.

For spiller A drejer det sig om i et kast (= 3 darts) at score flere point, end pointgrænsen angiver. Grænsen er f.eks. 50, scoring 80,30 point noteres. Ved scoring under 50 “noteres ikke point.

OBS! Bull og bullring er forbudt område for spiller A.

Spiller B skal forsøge at lave stoppere. Bullring gælder 1 stop, og bull gælder 2 stop. Når spiller B har fået 10 stoppere, må spiller A ikke mere score point. Rollerne byttes nu. Spiller B skal score, og spiller A lave stoppere. OBS! Hvis den spiller, der scorer point, kommer til at ramme bull eller bullring, noteres dette som stoppere til modstanderens fordel. Vinder er den, der har scoret flest point.

Jorden Rundt

Det gælder om at nå hele skiven rundt. Man starter i 1, dernæst 2, 3,… 20, bull. Den, der først når bull, har vundet.

Rammer man doublen i et felt, springes det næste felt over. Rammer man treble i et felt, springes de næste to felter over (rammer man til sidst double-20, får man en ekstra dart, rammes triple-20, får man to ekstra darts, i forsøget på at ramme bull).

En lidt vanskeligere udgave, som samtidig giver en god double-træning: Jorden rundt i doublerne.

Hvor scorer du flest point på dartskiven?

Den traditionelle dartskive er inddelt i 20 nummerede pointsektorer (fra 1 til 20 point). Hver pointsektor er dernæst inddelt i en single-, double-, og tripple ring. Midten er inddelt i en grøn ring (Uuter Bullseye) og en rød ring direkte i midten (Inner Bullseye).

  • Rammer du en af de to single rings (enten hvid eller sort), scorer du point svarende til den sektor.
  • Rammer du en triple ring (tættest mod midten og enten rød eller grøn), scorer du 3x point svarende til den sektor
  • Rammer du en double ring (tættest mod kantenog enten rød eller grøn), scorer du 2x point svarende til den sektor.
  • Rammer du en “Outer Bullseye” (grøn), scorer du 25 point.
  • Rammer du en “Inner Bullseye” (rød), scorer du 50 point.
  • Rammer du uden for dartskiven, scorer du 0 point.

Til højre kan du se den traditionelle dartskives point-heatmap, som viser hvor på dartskiven, du kan scorer de højeste point, og forhåbentlig løbe med sejren. Det allerhøjeste antal point, man kan lave med 3 dartpile er 180 point. Dette sker, hvis du rammer triple-20 med alle 3 dartpile.

Find masse af gode darttilbud her

Mangler du prisen på noget?