Hvad koster et kørekort?

Dit første kørekort

Hvis du vil køre i bil i Danmark, kræver det et kørekort. Det tager du hos en kørelærer, som tilbyder undervisning i teori og praksis (lovpakken). Derudover skal du tage et obligatorisk førstehjælpekursus, have en lægeattest og muligvis tilkøbe ekstra køretimer. Her på siden kan du blive meget klogere på udgifterne til dit første kørekort, og hvad du skal betale for at få fornyet dit kørekort.

Lovpakken

En lovpakke består hos mange køreskoler af lovens minimumskrav til teori- og køreundervisning:

  • 29 lektioner teori
  • 4 intro-lektioner på lukket bane
  • 16 lektioner på de almindelige veje med en kørelærer ved din side
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg (glatbane).

Udgifter udover lovpakken

Ofte er der en del andre udgifter forbundet med kørekortet, som ikke er omfattet af køreskolernes lovpakker og som i sidste ende kan betyde, at dit budget ser væsentligt anderledes ud. Det er de færreste, der kan klare sig med lovpakkens antal køretimer. Ligesom det ikke er sikkert, at du består dine prøver første gang. Du bør derfor undersøge om følgende udgifter er med i lovpakken:

  • Teoribog og CD
  • Teoriprøve og omkostninger til eventuel nye prøve
  • Obligatorisk førstehjælpskursus
  • Lægeattest
  • Ekstra kørelektioner
  • Køreprøve og omkostninger til eventuel nye prøve
  • Berammelsesgebyr (bestilling af køreprøve)
  • Kørelektioner i forbindelse med selve køreprøven

Undersøg grundigt hvilke kørekorttilbud der er på markedet og vurder dem i forhold til hinanden. Kig på kørelærernes hjemmesider og spørg efter erfaringer i din omgangskreds.

Gode råd til valg af køreskole

Et kørekort koster nemt 10.000 kr. eller mere, så vær sikker på, at pengene er godt givet ud. Når du skal i gang med dit første kørekort, bør du være særligt opmærksom på:

  • Når du sammenligner priser, så husk at få alle udgifter med
  • Pas på med forudbetaling for kørekortet. Går kørelæreren konkurs, kan dine penge være spildt
  • Undersøg om du kan skifte køreskole undervejs, og hvad der sker med eventuelt indbetalte penge
  • Undersøg køreskolen for klagesager på Ankenævn for Køreundervisning
  • Tjek andres erfaringer med køreskolen
  • Der kan være ventetid hos borgerservice, politi eller embedslæge, hvis du skal have en særlig godkendelse i forbindelse med lægeerklæringen grundet fx sygdom eller handicap
  • Vær opmærksom på tidsfrister for undervisning og prøver, hvis du pludselig må holde pause eller bliver forsinket undervejs
  • Hold styr på din lektionsplan. En mangelfuld lektionsplan kan både betyde bøde og at du ikke kan komme til køreprøve

Sharing is caring

Kilde: Samlino

Priser på nyt kørekort, fornyelse af kørekort  samt ekstra prøvegebyrer

Her finder du en oversigt over, hvad det koster, hvis du skal have nyt kørekort. Priserne er fra Københavns Kommune (2017). Du finder den detaljerede prisliste nedenunder pristabellen.

Kørekort generelt Pris
Nyt kørekort280 DKK
Nyt kørekort, knallert130 DKK
Internationalt kørekort25 DKK
Garanteret gyldigt foto til kørekort taget i Borgerservice:95 DKK
Fornyelse af kørekort på grund af: Pris
Helbredsbetinget begrænsning0 DKK
Helbredsbetinget begrænsning, erhverv120 DKK
Udløb på grund af alder (75+)50 DKK
Udløb, erhverv280 DKK
Udløb efter 15 år130 DKK
Midlertidigt og ombytning Pris
Midlertidigt erstatningskørekort170 DKK
Ombytning af udenlandsk til dansk kørekort280 DKK
Ombytning af diplomaters kørekort til dansk kørekort280 DKK
Prøvegebyrer Pris
Generhvervelse af kørekort890 DKK
Første gangs erhvervelse af kørekort600 DKK
Ny kategori600 DKK
Praktisk prøve til BE280 DKK
Teoriprøve til knallert over 18 år130 DKK
Køreprøve til stor knallert260 DKK
Kørelærerprøve, første prøve340 DKK
Kørelærerprøve, efterfølgende prøve320 DKK

Mangler du prisen på noget?