Hvad koster en lægeerklæring?

Bliv klogere på friteksterklæring, mulighedserklæring og lægeerklæring

Hvad er en lægeerklæring?

En lægeerklæring er en dokumentation af din sygdom udstedt af en læge. Arbejdsgivere anmoder ofte om en lægeerklæring, hvis deres medarbejdere er sygemeldte. Prisen på en lægeerklæring afhænger af din læge, men ofte er arbejdsgiveren forpligtet til at betale.

Faktisk er der ikke længere noget, der hedder en lægeerklæring – den blev nemlig afskaffet i oktober 2009. Den tidligere lægeerklæring er nu delt i to typer af dokumenter – en mulighedserklæring og en friattest eller friteksterklæring.

Friattest (Friteksterklæring)

En arbejdsgiver kan desuden kræve dokumentation for at fravær skyldes sygdom. I tilfælde, hvor det er nødvendigt med lægens dokumentation for at et fravær skyldes sygdom, anvender lægerne en friattest. En friattest er sådan set bare et stykke blankt papir, hvor lægen skal skrive, at det er rigtigt, du er syg og give en vurdering af varigheden af sygdommen.

En friattest kan eksempelvis benyttes i følgende situationer:

  • sygemeldt ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiver
  • sygemelding i opsigelsesperiode
  • sygemelding i ferie
  • afskedigelsessituation
  • længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring

Hvad koster en lægeerklæring?

Prisen på en lægeerklæring er mellem 300 – 500 kr.

Mulighedserklæring

Mulighedserklæringen er en ny lægeerklæring, som har til hensigt at hjælpe arbejdspladsen med at bringe syge medarbejdere tilbage i arbejde.Din arbejdsgiver eller leder har ikke krav på at få oplyst din diagnose, men skal dog have oplysninger om funktionsbegræsninger i forhold til dit arbejde.

Mulighedserklæringen kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet. Erklæringen kan også anvendes ved forløb med gentagne sygemeldinger – hvilket vil sige at erklæringen kan udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig.

Leder og medarbejder skal i fællesskab på et møde udfylde blanketten. Lederen skal indkalde medarbejderen til samtalen om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel.

Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen inden for normal arbejdstid, hvis sygdommen tillader det. Det forudsættes, at samtalen holdes på medarbejderens normale arbejdssted. Hvis medarbejderen ikke kan møde op på grund af sygdommen holdes samtalen telefonisk. Medarbejderen kan lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.

En mulighedserklæring kan eksempelvis benyttes i følgende situationer:

  • længerevarende sygefravær på grund af stress
  • længerevarende fravær begrundet i rygproblemer eller andre problemer relateret til bevægeapparatet
  • Længerevarende sygefravær på grund af hospitalsindlæggelse og operation
  • fravær i forbindelse med graviditet
  • fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring
  • hyppigt sygefravær med uklar årsag

Mangler du prisen på noget?

Share This